Nu er der faktisk kun fire en halv måned til ´lup, hvilket kommer en smule bag på mig. Hvordan er det lige at tiden er gået så stærkt. 18 måneders forlovelse og så er de 14 allerede gået. Det betyder at jeg, ahem...vi, skal se at fingeren ud. Eller hvad? Er det meningen man skal være stresset nu? Jeg er ikke stresset, fordi jeg ved det hele nok skal falde i hak. Og så har jeg heldigvis ikke en bridezilla-attitude til tingene. Jeg er godt klar over at perfektion ikke eksisterer så derfor vil jeg heller ikke efterstræbe den.

Men synes faktisk også der er ved at komme styr på en masse småting. Der bliver faktisk sat krydser på den lange to-do-liste. Og så skal jeg også huske at nyde det. Altså forberedelsen til det her 'lup. Som min kloge og søde klassekammerat Cathrine sagde i forgårs lige før jeg skulle op i dansk (mere om det senere) "Når eksamen er overstået har du flere måneder til at forberede bryllup og det er SÅ fedt."

Nå ja eksamen. Jeg har kun været oppe i dansk i år, og kan med stolthed i stemmen meddele at jeg har den fornemme titel; dansklærer. Jeg er absolut tilfreds med resultatet. Jeg fik 10 for den mundtlige og 7 for den skriftlige.

Men tilbage til´'lup: Jeg ringede for et par dage siden til kirkekontoret i Antvorskov kirke og hun var imod al forventning ret negativ og "vidste da ikke lige om vi kunne blive viet i Antvorskov Kirke, nu vi boede i København" Undskyld hvad? Nu er det jo ikke Marmorkirken eller Vor Frue hvor der er mange brudepar uden såkaldt tilhørsforhold der vil giftes "fordi der er så pæææænt" Skulle da mene vi har rigeligt tilhørsforhold til den kirke. Jeg har arbejdet der for Chrissakes! Meget mærkeligt firma... Nå men går nu og venter på et opkald fra Sine Sofie som er på præstearbejde i weekenden uge 41. Håber hun er lidt venligere end...hvad er hun?...degn? Tja, damen på kontoret. Så snart kan vi forhåbentlig få bekræftet datoen osv.

Hvilken let og elefant bringer mig videre til næste punkt, nemlig invitationer. Dem kan vi jo ikke så godt sende ud, hvis kirken ikke har bekræftet. Regner med at sende dem ud medio juni. Ca. 4 måneder før. Det har jeg lissom læst at man skal gøre. Vi var i...nej vil faktisk ikke skrive det her. Det skal stadig være en overraskelse.... Men det var god is!

Hmm hvad ellers? Jeg går og køber alt muligt gnat (bordkort, lys, balloner og den slags) når jeg støder på det. På den måde bliver udgifterne spredt så meget at de ikke føles som udgifter. Smart smart.

The Juhls tilbød ikke bare at betale drikkevarer men også at hente dem i det der Tyskland. Wauw. Hvor er det sødt af dem. Vi sagde selvfølgelig straks MANGE TAK.