Vi er begyndt at lede efter en større lejlighed. Vi er godt nok skrevet op rigtig mange steder, men vi er begyndt at blive utålmodige, så nu er den store jagt sat ind. Det må kunne lykkes at finde en 3 eller 4 værelses lejlighed i København med max 8-10 km til vores jobs og studie. Til en god pris, og som kan lejes i mindst 18 måneder. Helt ærligt, det kan da ikke være så svært...
Jo måske. Vi har foreløbig været ude og se på 2 forskellige, en i Nordvest, en lige ved Nørrebro station. Men dem var vi ikke heldige nok at få. ØV! Nå men imorgen søndag skal vi ud og kigge på en også lige ved Nørrebro station, på 98 (!) kvadratmeter og 4 værelser. Vi krydser fingre, Og den er først til overtagelse 1. december, så flytning ikke falder sammen med 'lup. Kryds lige fingre for os!