Nu er der faktisk kun fire en halv måned til ´lup, hvilket kommer en smule bag på mig. Hvordan er det lige at tiden er gået så stærkt. 18 måneders forlovelse og så er de 14 allerede gået. Det betyder at jeg, ahem...vi, skal se at fingeren ud. Eller hvad? Er det meningen man skal være stresset nu? Jeg er ikke stresset, fordi jeg ved det hele nok skal falde i hak. Og så har jeg heldigvis ikke en bridezilla-attitude til tingene. Jeg er godt klar over at perfektion ikke eksisterer så derfor vil jeg heller ikke efterstræbe den.

Men synes faktisk også der er ved at komme styr på en masse småting. Der bliver faktisk sat krydser på den lange to-do-liste. Og så skal jeg også huske at nyde det. Altså forberedelsen til det her 'lup. Som min kloge og søde klassekammerat Cathrine sagde i forgårs lige før jeg skulle op i dansk (mere om det senere) "Når eksamen er overstået har du flere måneder til at forberede bryllup og det er SÅ fedt."

Nå ja eksamen. Jeg har kun været oppe i dansk i år, og kan med stolthed i stemmen meddele at jeg har den fornemme titel; dansklærer. Jeg er absolut tilfreds med resultatet. Jeg fik 10 for den mundtlige og 7 for den skriftlige.

Men tilbage til´'lup: Jeg ringede for et par dage siden til kirkekontoret i Antvorskov kirke og hun var imod al forventning ret negativ og "vidste da ikke lige om vi kunne blive viet i Antvorskov Kirke, nu vi boede i København" Undskyld hvad? Nu er det jo ikke Marmorkirken eller Vor Frue hvor der er mange brudepar uden såkaldt tilhørsforhold der vil giftes "fordi der er så pæææænt" Skulle da mene vi har rigeligt tilhørsforhold til den kirke. Jeg har arbejdet der for Chrissakes! Meget mærkeligt firma... Nå men går nu og venter på et opkald fra Sine Sofie som er på præstearbejde i weekenden uge 41. Håber hun er lidt venligere end...hvad er hun?...degn? Tja, damen på kontoret. Så snart kan vi forhåbentlig få bekræftet datoen osv.

Hvilken let og elefant bringer mig videre til næste punkt, nemlig invitationer. Dem kan vi jo ikke så godt sende ud, hvis kirken ikke har bekræftet. Regner med at sende dem ud medio juni. Ca. 4 måneder før. Det har jeg lissom læst at man skal gøre. Vi var i...nej vil faktisk ikke skrive det her. Det skal stadig være en overraskelse.... Men det var god is!

Hmm hvad ellers? Jeg går og køber alt muligt gnat (bordkort, lys, balloner og den slags) når jeg støder på det. På den måde bliver udgifterne spredt så meget at de ikke føles som udgifter. Smart smart.

The Juhls tilbød ikke bare at betale drikkevarer men også at hente dem i det der Tyskland. Wauw. Hvor er det sødt af dem. Vi sagde selvfølgelig straks MANGE TAK.



 
 

Yes, vi er nået ind i august. Hvilket betyder en ting. Sommerferien er ved at være ved ende og et nyt skoleår begynder. Hvis jeg skal være helt ærlig, så glæder jeg mig til at komme tilbage på Zahles. Jeg er begyndt at kede mig noget så gudsjammerligt. Thank God for at OL starter idag, så kan jeg da se på obskure sportsgrene dagen lang.

Nåmmen altså, det har været en dejlig sommerferie. Sidst jeg updatede om mit lov her på bloggen var jeg lige kommet hjem fra London, helt broke og med en ødelagt kuffert.

Efter en uges afslapning helt uden penge, tog jeg afsted på koloni. Til dem der ikke hvad hvad det er for noget, kommer her den korte version: Københavns Lærerforening har en mængde kolonibygninger spredt ud over landet (iøvrigt en sådan jeg pønser på at leje til den store dag) Og i sommerferiens 6 uger fyldes disse op med børn fra Københavns Folkeskoler. Nogle kolonier er temakolonier (fx teater, sejler, natur, billed, Tab og Vind etc) og den jeg nu har været på i 2 år er en dyrekoloni. Børnene er i princippet i alle aldre og fra alle samfundslag, men jeg synes der er en overvægt af de lidt "skravlede stakkels" børn. På dyrekolonien er der desuden kæmpe overvægt af piger. Kolonien jeg er på hedder Eriksminde og ligger i Rørvig. Det er totalt natur-idyl deroppe. Jeg var afsted i 2 uger i træk, men med 2 forskellige hold børn. I weekenden er der hygge og afslapning, oftest med nogle kolde øl. Holdet af voksne var superfedt, jeg kendte nogen af dem i forvejen og resten lærer man hurtigt at kende. Børnene den første uge var søde og charmerende men også a pain in the ass. Nogle få var meget konfliktsøgende og dramaqueens M/K og formåede at trække mange ind i de der mærkelige konflikter. Det var sindssygt hårdt at være voksen den der første uge. Man bruger vanvittig meget tid og energi på konfliktløsning, og det er jeg bare ikke særlig god til det. Det er heller ikke noget der bruges tid på i læreruddannelsen, hvilket er ærgeligt, da ALLE lærere kunne bruge et kursus i det, da man som sagt bruger meget tid på det.

Anyways Den første uge trak tænder ud, selvom den det meste af tiden var en fornøjelse. Dejligt var det under alle omstændigheder at få besøg i weekenden. Nikolaj kom med færgen og Casper senere med bussen. Casper var med som personale sidste år, så han skulle jo lige se stedet igen. Fredag aften var stille og rolig da vi kun var en 4-5 stykker tilbage, men lørdag var der fest og ballade. Jeg havde lavet en musikquiz som jeg tror bragte lykke. Desværre blev jeg skidefuld vildt hurtigt. Jeg drattede i seng allerede midnat.

Koloniens anden uge var en helt anden oplevelse end den første. Børnene var meget søde, men også meget yngre. Der var voldsomt meget hjemve og putning og småbørnspædagogik. Forstå mig nu ret, jeg elsker børn, men den uge blev jeg igen bekræftet i at jeg skal være lærer og ikke pædagog. Og jeg skal være lærer i udskolingen. Jeg er bare ikke egnet til alt for meget trøstning og aktiviering af yngre børn. Desværre for de her børn var tre af os voksne ret udbrændte. Jeg kunne ikke rumme flere børn og derfor blev det måske lidt venstrehåndsarbejde. Ihvertfald de første dage. Heldigvis var vores fjerdemand, Stine, ikke så udbrændt og tacklede børnene helt fantastisk. Hun blev hurtigt alle de små pigers favorit. Superfedt, når man tænker på at Stine ellers ikke gør sig indenfor det pædagogiske område til hverdag.

Alt i alt var det en skøn koloni, og jeg skal helt sikkert afsted igen næste år.

Hjemme igen stod den på fødselsdag. Jeg fyldte 25 lørdag d. 26. Den dag brugte jeg på at være til Nikolajs mormors fødselsdag, hvilket var ganske hyggeligt. Dagen efter, som er Nikolajs mormors rigtige fødselsdag, holdt jeg så min egen. Hjemme i mors have i strålende solskin og med en masse familie. Det var dødhyggeligt og mors kager som sædvanlig helt eminente.

Til slut var jeg til pigefødselsdag hos Rikke. Og når jeg siger pigefødselsdag så mener jeg det. Det var som en 7 års fødselsdag dengang i folkeskolen. Der var Disney Princess tema... Rikke lavede superlækker mad som altid og vi hyggede.

Det er vist det, sådan cirka. Nu venter jeg bare på d. 18, hvor jeg skal i skole igen. Fra 8.00 til 16.15 - intet mindre kunne gøre det. Indtil da vil jeg se noget lerdueskydning, synkronudspring eller parallelparkering af hest.

 
 

Så er det imorgen Nikolaj og jeg drager til London. Jeg har glædet mig helt vanvittigt. Juhu det bliver så fedt.

Og så har jeg endelig fået scoret et loftsrum. Juli starter godt!

 
 

Ja, jeg ved det hele er lidt tidligt, men har hørt at det er ganske normalt. Altså at man får lidt kuller når det er nyt. Der er over et år til vi skal giftes og alligevel kan jeg ikke stoppe med at tænke på det. Det er først efter nytår at jeg for alvor skal igang med planlægningen. Men det er sjovt. Jeg hygger mig, og Nikolaj er ikke blevet vanvittig (endnu) og jeg går ud fra at jeg snart slapper af igen. Der er bare lidt agurketid i livet i øjeblikket. Dvs sommerferiemode.

Nå ja, vi har fundet en foreløbig bryllupsdato: lørdag d. 5. september 2009.