Bryllupstraditioner

Ringen
Ringen er en cirkel uden begyndelse og uden ende. Derfor er den et symbol på evig troskab.

De fleste sætter ringen på venstre ringfinger, muligvis fordi man i gamle dage mente, at der gik en åre direkte derfra og til hjertet.

Brudens påklædning
En rigtig brudekjole bør være hvid eller elfenbensfarvet. Den hvide farve symboliserer renhed, uskyld, hellighed og glæde, og hvide brudekjoler stammer fra 1100-tallet.

Bruden må ikke selv sy sin brudekjole; det bringer ulykke. Lige så mange sting bruden syr, lige så mange tårer vil hun fælde i ægteskabet.
Kjolen skal være ny, og den må ikke være for nedringet.

Desuden skal bruden bære:

Something old

Something new

Something borrowed

Something blue

A sixpence in her shoe

Det gamle og det nye symboliserer brudens gamle og nye liv. Det lånte symboliserer den kreds, som hun fremover bliver en del af, mens blåt er symbol på troskab og bestandighed. Mønten i skoen sikrer, at ægteparret aldrig kommer til at mangle penge.
Desuden er der nogle, der vælger at bære noget rødt, fordi rød symboliserer kærligheden og holder det onde borte.

Brudeskoene
Brudeskoene må ikke være købt af gommen, ellers siger man, at bruden vil løbe fra gommen. Skoene skal bruden enten købe selv eller de skal være lånt af en veninde, der er lykkeligt gift.

Bruden skal fortsat passe godt på skoene efter brylluppet. Hvis skoene går i stykker, så gør ægteskabet det også.

Brudeskoene er desuden et symbol på brudens mødom. Når skoene bliver taget af bruden, betyder det, at hendes mødom er taget, og derfor er det brudgommen, der skal gøre det.
Der findes gamle beretninger om bryllupper, hvor de mandlige gæster kappedes om at tage brudens sko af.

Brudeslør
Mange brude vælger at bære brudeslør.

Brudesløret er en af de ældste traditioner i brudens påklædning og symboliserer jomfruelighed og uskyld.

Brudesløret kan enten være nyindkøbt eller et gammelt familieslør, der er gået i arv. Hvis man bærer et slør, der går i arv, er det en god idé at købe en billig kopi med. Efter brudevalsen er der tradition for, at pigerne river brudens slør i stykker og forsøger at kapre en stump af sløret. For bruden betyder det, at jo mere sløret bliver revet i stykker, jo mere held i livet vil hun få.

Blomsterkrans
Bruden kan også vælge at bære en blomsterkrans (af myrter) som hovedpryd.
Før i tiden brugte man udtræk fra myrteblade som middel mod graviditet. Når pigen blev gift, var det ikke længere nødvendigt for hende at beskytte sig, og det markerede hun ved at binde en krans af myrter som hovedpryd.

Brudebuketten
Det er gommen, der skal købe buketten. Oftest får han hjælp af svigermor, en veninde eller fra bruden selv, så buketten passer til kjolen.

Det er vigtigt, gommen husker, at de fleste blomster har en symbolsk betydning, og derfor er det en god idé at få råd og vejledning i den pågældende blomsterbutik.

Bruden kan vælge at kaste buketten ud mod de ugifte kvindelige gæster, inden hun og gommen forlader festen.
Traditionen siger, at den af pigerne, der griber buketten, bliver den næste, der skal giftes.

Det betyder ulykke, hvis blot én af blomsterne fra brudebuketten visner, før bruden er kommet ud af kirken.

Ægteskabet bliver kort, hvis brudebuketten stilles i vand.

Det bringer lykke, hvis bruden lægger sin buket på en slægtnings grav.

Brudens taske
Bruden må ikke bære taske i kirken.

Brudgommens påklædning
Gommen skal først og fremmest tage hensyn til tidspunktet for vielsen, hvis han ønsker at følge reglerne.
Ved et formiddagsbryllup er han enten klædt i jaket eller mørkt tøj. Ved et eftermiddagsbryllup er han i kjole og hvidt eller mørkt tøj.
Mange har smoking på i kirken, men det er ikke korrekt. Man skal først klæde om til smoking efter den kirkelige vielse.

Klippe tåen af brudgommen
Efter brudevalsen river festens kvindelige gæster brudens slør itu, imens de mandlige gæster griber fat i gommen og klipper tåen af hans sokker. Dette gør de for at hindre ham i fremover at gå på frierfødder samt hindre ham i at tante og fjase med andre piger end bruden.

Forloveren
Forloverens oprindelige rolle bestod i, at han i tvivlstilfælde kunne bevidne, at vielsen havde fundet sted.
Oprindeligt registrerede man nemlig ikke vielser i kirkebogen.

Forloverens rolle kan derfor synes at være udspillet i dag, men eftersom et bryllup er et stort og indviklet arrangement, kan hans rolle blive at klare en række praktiske opgaver.

Forloveren er brudgommens hjælper, og det skal altid være en mand. Brudgommen vælger som regel sin bedste ven, sin bror eller sin far til dette hverv.
Det er en god ide, hvis han i forvejen sætter forloveren ind i, hvilke opgaver han forventes at varetage. Det kan f.eks. være:

At arrangere polterabend for gommen.

At hjælpe gommen med at købe festtøjet.

At sørge for gæsternes transport til og fra kirken.

At bestille brudgommens og forloverens transport til kirken.

At sørge for at brudgommen når frem til kirken i god tid.

At holde æsken med vielsesringene og overrække den til præsten.

At sidde ved brudgommens side, når han venter på bruden.

At forlade kirken som den sidste og tilse, at alle gæster er kommet godt af sted til festen.

At være festens toastmaster.

At holde festens fjerde tale på eget initiativ.

1. brudepige
1. brudepige er brudens hjælper og ofte hendes søster eller gode veninde. Bruden kan f.eks. bede hende om at klare følgende opgaver:

At arrangere polterabend for bruden.

At hjælpe med at vælge brudekjole.

At hjælpe bruden i kjole før vielsen og arrangere stadsen så smukt som muligt, lige inden bruden træder ind i kirken.

At rette på brudens slæb, hvis det bliver nødvendigt i kirken.

At holde brudebuketten under vielsen.

Forloveren og 1. brudepige kan endvidere i fællesskab sørge for pyntning af kirken, små poser ris til gæsterne, dåser bag de nygiftes bil og lignende.

Risene
Man kaster normalt ris efter de nygifte, når de forlader kirken/rådhuset, og når de forlader bryllupsfesten.

Engang var ris for dyrt og eksotisk til at kaste efter brudeparret, så man brugte korn i stedet.
Ris og korn betyder det samme:
Når man kaster ris eller korn ud over brudeparret, ønsker man at overføre den frugtbarhed, risene og kornene er ladet med, til de nygifte.

Espalier
Nogle laver et espalier, som parret skal gå under, når de kommer ud af kirken eller rådhuset.
Espalieret skal på en eller anden måde relatere til gommen, bruden eller dem begge. F.eks. kan man lave en espalier af musikinstrumenter, hvis parret er musikere.

Hestesko
Det er en forholdsvis ny tradition at placere en blomsterpyntet hestesko i kirkens midtergang nær udgangen. Hesteskoen symboliserer lykke og skal placeres, så man træder ind i lykken. Hesteskoen skal være gammel og brugt.

Brudgommen samler hesteskoen op, når parret er på vej ud af kirken efter vielsen.

Hesteskoen er som regel pyntet med de blomster, som findes i brudebuketten.

Man skal huske at forhøre sig i kirken, om præsten har noget imod, at man lægger hesteskoen i kirken. Det er ikke alle præster, der giver tilladelse til dette.

Brudeparrets hjem "pyntes"
Det er en udbredt tradition, at vennerne skaffer sig adgang til brudeparrets hjem for at pynte op, lægge små beskeder mærkelige steder og lave små festlige 'julelege' med de nygifte.
F.eks. at indtale en ny besked på telefonsvareren, flytte om på møblerne, fylde badekarret med gummiænder eller lægge tøjbamser i sengen.

Vennerne skal lægge en pakke i hjemmet, som indeholder penge, brød og salt:

Pengene symboliserer, at parret aldrig kommer til at mangle penge.

Brødet symboliserer frugtbarhed.

saltet holder det onde væk.

Overtro om vejret
To dage før brylluppet er det brudgommens dag. Som vejret er den dag, således er hans sind.

Dagen før brylluppet er det brudens dag, og vejret på denne dag afslører hendes sande personlighed.

Selve bryllupsdagen er brudeparrets dag, og vejret her fortæller, hvordan deres ægteskab bliver:

Solskin betyder et kærligt og langt samliv.

Regn eller sne betyder materiel velstand. Man siger, at det regner med guld i brudens skød.

Storm betyder et stormfuldt ægteskab.

Gråvejr varsler et ulykkeligt ægteskab, specielt hvis det er gråvejr uden regn.

Bordplanen til bryllupsfesten
Brud og brudgom skal sidde ved siden af hinanden.
På brudens højre side sidder hendes far og derefter gommens mor.
Til venstre for gommen sidder brudens mor og gommens far.
Herefter sidder forlover og bedsteforældre.

De øvrige gæster, søskende og evt. nye partnere til forældrene placeres frit.

Rækkefølgen af taler til bryllupsfesten
Værten, brudens far eller hvem, der ellers står for arrangementet, byder gæsterne velkommen og udbringer en skål for brudeparret.

Hovedtalen holder brudens far, mor eller den nærmeste slægtning. Hertil udbringes en skål, hvor kun brudeparret bliver siddende.

Dernæst holder brudgommen en tale til bruden og hendes familie, og også her afsluttes talen med en skål, men man rejser sig ikke op.

Herefter taler forloverne, og bagefter taler brudgommens far, og så bruden hvis hun vil.

Efter denne rækkefølge kan de øvrige gæster holde taler.

Tallerkenlarm
En nyere skik er, at gæsterne flere gange under festmiddagen slår med bestikket i tallerknerne for at få parret til at kysse hinanden.

Kys gom og brud
Når bruden forlader sin plads, må alle kvinderne efter tur kysse gommen, og alle mændene må kysse bruden, når gommen forlader sin plads.

Bryllupskagen
Bryllupskagen får man som regel sammen med kaffen efter middagen.

Parret skal sammen skære kagen for (med gommens hånd ovenpå brudens) og hver spise to mundfulde af samme stykke.

Det siges at bringe ulykke, hvis ikke samtlige gæster i selskabet smager på kagen.

Ifølge traditionen skal der bages følgende 3 ting ind i kagen: En ring, en mønt og et fingerbøl:

Den, der får ringen, får lykke.

Den, der får mønten, får rigdom

Den, der får fingerbøllet, forbliver evig gammeljomfru.

Brudevalsen
Brudevalsen skal danses inden midnat.

Brudeparret danser alene, og gæsterne klapper og slår ring om dem, og gør kredsen mindre og mindre.
Når der ikke er mere plads til det dansende par, kan de kysse hinanden.

Derefter danser faderen med bruden, og gommen danser med sin svigermor.
Så danser bruden med sin svigerfar og gommen med sin mor.

Bordherrer danser først med deres borddamer, og efterfølgende er valget frit.

Bryllupsbilen
I mange tilfælde pyntes den bil, som parret forlader festen i.

Det er typisk familien eller vennerne, der forinden har pyntet bilen med eksempelvis store sløjfer, hjerter og skilte, hvorpå der står "Just Married" eller "Nygifte".

Desuden binder man dåser eller andre larmende genstande bag på bilen. Larmen vil skræmme dæmoner væk.

Det bringer lykke, hvis man binder en højre sko bag bilen.

Bryllupsnatten
Efter festen skal parret selvfølgelig have en romantisk bryllupsnat. Enten hjemme, på kro eller hotel.

De fleste brudepar arrangerer den selv, men det er blevet mere udbredt, at forældrene planlægger og betaler en "surprise" bryllupsnat.
Parret skal selvfølgelig vide det forinden, men resten skal være en overraskelse.

Bryllupsnatten er en privat nat, men i gamle dage fulgte gæsterne med og sluttede en kreds omkring brudesengen og så til, at alt gik, som det skulle.
Der skulle være vidner tilstede, som kunne bekræfte ægteskabets fuldbyrdelse. Dengang var ægteskabet først gyldigt i juridisk forstand, når den fysiske akt var gennemført.

Dørtærsklen
Denne symboliserer overgangen mellem det nye og det gamle liv, og netop her siges det, at dæmonerne er særlig farlige.
Derfor skal gommen bære sin brud over dørtærsklen.

Morgengaven
Om morgenen efter brylluppet er der tradition for, at parret giver hinanden en gave.
Det er normalt et smykke, en lighter, en slipsenål eller andet, der kan minde om den store begivenhed.
Men da mange par efterhånden selv finansierer bryllupsfesten, vælger en del enten helt at springe gaven over eller eventuelt købe noget mere praktisk i fællesskab.